Disruption kan også være analog

Disruption! Forstyrrelse af status quo. Anvendelse af nye teknologier og forretningsmodeller. Udfordring af etablerede spillere. Nye løsninger med lavere omkostninger eller med større effektivitet. Hvad end, der lægges i ordet disruption, er det vigtigt for virksomheder at tilpasse sig og være villige til at omfavne forandring for at overleve.

Der er en generel forståelse af, at disruption primært består i at ændre traditionelle metoder til elektroniske automatikker – og billigere distribution. Men hvad nu, hvis det allerede er på tide at ”disrupte” det elektroniske og blive analoge – eller i det mindste kombinere det elektroniske med det analoge?

Pjat vil nogle sige, men ………!?!? Hvorfor er det, at et firma som Tesla pludselig skiftede fra en ren digital salgsstrategi til også at have fysiske showroom? Måske fordi 85 % af kunderejsen i forbindelse med et bilkøb er digital, men den stort set altid afsluttes analogt. Og hvorfor er det, at succesrige webshops nu opbygger fysiske showrooms? Måske fordi det digitale ikke kan stå alene til alle formål.

I BtoB-salg er der ofte så små målgrupper, at det er nemmere – og ofte mere effektivt – at gå direkte til slutkunden end via ”nettet”. Hvis der nu kun er 500 eller måske 5.000 mulige slutkunder til et produkt, skal vi så ud i bred digital markedsføring? Og hvis kunderne ydermere ikke anvender Facebook, Instagram eller LinkedIn regelmæssigt, så er vi ”på den”.

Her i Business Reklamebureau anvender vi både digitale og analoge platforme til kommunikation og reklame, for af og til disrupter vi tvangstankerne om det digitale og bliver analoge. Så analoge, at vi anvender analoge direct mails eller fremsender vareprøver til de 240 vigtige beslutningstagere omkring et unikt produkt til specifikke kunder.

Business-to-Business kommunikation og reklame har altid handlet om at ramme målgruppen, dér hvor man kan indlede en dialog og følge op med relationsbaseret salg og service baseret på professionelle relationer og tillid. Det er der ikke noget nyt i! Og det er i grunden tankevækkende, at den tilgang til opgaverne nærmest er blevet ”disruption” her i 2025.

Scroll to Top