Corporate branding

Med over 140 års kontinuerlig historie er HCP en af de ældste danske aktører indenfor import og salg af maskiner til hele den grønne sektor i Norden. Gennem de seneste 10 år er firmaet gået fra at være dansk til at være nordisk med salgsselskaber i alle nordiske lande og flere forhandlernet af uafhængige private forhandlere.

Med væksten og spredningen kom behovet for at informere aktionærer, bestyrelse, ansatte og forhandlere om nye tiltag, den daglige drift og gode kundehistorier. Det klares blandt andet via HCP Update, som udgives 4 gange årligt – både som magasin og e-paper. Resultatet har været en markant tydeligere profil på HCP og langt større kendskabsgrad end tidligere.

Vi har fra vores daglige samarbejde med HCP stor indsigt i firmaets aktiviteter, så vi finder de relevante nyheder og gode historier, skriver historierne, skaffer billederne, rentegner det hele og præsenterer et færdigt magasin til korrektur.

Se det nyeste update her